Historien

Om

Karetmagerens Hus

Første gang man hører om Karetmagerens Hus er i 1790’erne. Området hvor det ligger har ikke altid hørt under Gavnø, som det gør i dag. Det tilhørte Herlufsholm Skovkloster, men blev opkøbt af baron “hans excellence” Kjeld Thor Tage Otto Reedtz Thott. I det vi i dag kalder “Køkkenet” og “Pejsestuen” blev oprettet et asyl for småbørn, så karle, tjenestefolk og håndværkere havde et sted at anbringe deres børn helt ind til 1800-tallet.

I 1889 blev det lavet om til et dobbelthus. I den ene halvdel boede Axel Andersen. Han havde tømrerværksted og lavede hjul til bl.a. kareter og vogne for Gavnø. Da han døde i 1950 flyttede hans datter Martha Andersen hjem for at passe sin mor. På samme tid talte man om, at der manglede et traktørsted i nærheden af Gavnø. Flere steder var på tale, men det blev til huset her, som jo alligevel ikke blev brugt til noget, nu da tømreren var død.

Traktørstedet blev navngivet Karetmagerens Hus, selvom der aldrig har været decideret karetmager. Datteren Martha Andersen blev bestyrer af stedet. Det var ikke større end selve stuelængen, så der var ikke plads til store selskaber, og det fungerede endnu også kun som kaffehus.

Det var en god periode at starte stedet i, for i 1960 åbnede Baron Axel Reedtz Thott kulturarven Gavnø for offentligheden. Herved blev blomsterparken, slotskapellet og den øverste etage åbent for betalende publikum. Det betød at mange turister kom forbi Karetmagerens Hus på vej til og fra Gavnø.